mandag den 13. august 2018

Fliser i indkørslen


  • 50 kløversten fra Lupinvej.
  • 4 murerbaljer med stabilgrus fra Mellemklitvej.
  • 1 stor hammer fra skuret.

Jeg har prøvet at lappe det store hul i vores vej helt henne ved naboen, måske kan det holde.


Det var bare sand, nok kørt op af vendende lastiler.
(Kør fortsat med et hjulsæt oppe på kanten, det hjælper.)

 






søndag den 15. juli 2018

Stern og kanter

Dejligt varm og lidt for tør uge i Ålehullet.
Asbjørn nåede ikke stern-projektet (ny øst-stern på hovedhuset, kombineret med retning af nogle tagplader); han gad ikke i varmen og turde ikke bruge vinkelsliber pga brandfare. Ingen hastværk.

Ugens bød på enorme mængde flyvemyrer; på foto gør Sebastian klar til Noma-myresuppe.


Indtil evt vej-omlægning: Kør med to hjul på kanten og to hjul på midterrabatten; udjævner højdeforskel + skåner udstødningsrør :)





tirsdag den 10. juli 2018

Meget bukker under i tørken

Der er knastørt her i Tversted.
Gårsdagens 1,5 millimeter regn fordampede allerede ved berøring med øverste varme sand.
Også den ellers ret nye (dvs med 220 V) stavblender bukkede under for en enkelt portion basilikumpesto. Vi prøvede reparation, men fandt ikke plads til den lille fjeder - så en erstatningsstavblender er i leverance.
Ellers er alt vel.



torsdag den 17. maj 2018

Arbejdsweekend 2018 -eller noget

Kr.H.-weekenden 2018 var beæret af sommervejr.

Arbejdsopgaverne stod på:
Køkkendørsmaling, oprydning, rengøring, småreparationer, lossetur, stolesavning, hængselsmøring, boglæsning, solbadning. Og så blev hele terrassen smurt.
Vindskeden mod øst er pilrådden og bør skiftes, og i samme ombæring bør vi rette nogle forkert lagte tagplader; nogen har en plan, det har ingen hastværk, og det vil koste et par hundrede i materialer.