søndag den 11. april 2010

April 2010 - påske med strøm og gipsstøv

En påskeweekend med skiftende vejr. Men okay til at stå inde i annekset og male brædderne til underbeklædningen - uhmmm, god og billig terpentinbrandert :-))
Også okay vejr til elektrikeren til at tjekke el-installationen, trække kabler i eksisterende hus og montere 12 (tolv) nye stik (gæt hvor kontakten herunder sidder...).


El-kabler mellem hus og anneks ligger standard 70 cm nede, beskyttet af stærkstrømsplastbånd - nedgravet under nøje kontrol:



I anneks er alle kabler trukket (til stikkontakter, loftlys, udelys, varme):


Øvrig byggestatus: Isolering i anneks-ydermure (i alt 150mm); dampspærre ok; skillevægsrammer opsat; gipsplader opsat på godt halvdelen af ydervægge (det støver).


Det afdøde lille køleskab er kørt til de evige køleskabsmarker (Bindslevs genbrugsplads), og Lise & Kenneths Skæring-køleskab har fået ærespladsen. Opvaskemaskinen lever videre takket være 3 mm metalbor og en alm. Tordenskjold tændstik (kræver lidt fingersnilde at tænde, se vejledning).