
Sidste weekend i vinterferien kom vinteren for alvor til Tversted.

Heldigvis har smeden lavet frostsikring (de røde tappehaner) - og gjort klar til sommerens udendørs-bruser (de sorte ballofix-haner). Og efterladt en lille dryppert under køkkenvasken til senere reparation (herunder t.h.).
Desværre har ubudne gæster "lånt" af brændestakken. Men der er stadig brænde nok til at fyre godt i brændeovnen - så meget, at fygesneen på loftet dryppede ned i stuen. (Forårsprojekt = skumklods T4 til skotrende med 15 grader taghældning.)
Vi kundgør 2 dødsfald:
Køles Kabet og Opvas Kem-Askinen.
Førstnævnte havde lys i pæren selv efter sin bortgang, og er formentlig død omkring nytårstide. Sidstnævnte døde i stilhed den 19. februar, efter længere tids problemer med pumpeværket.
De to hårde hvidevarer efterlader sig et par aldrende slægtninge i nabolaget, samt en betydelig arbejdsbyrde, se blot her:

Eskimo-regel nr. 2: "Luk bilruderne, når de varsler snestorm."

Bilen ventede oven for bakken. Vi gravede den selv fri, men måtte købe traktorhjælp for at komme igennem til Plantørvej.